The Batan Islands – En helt anderledes oplevelse

Det var her på Batan-øerne at jeg skulle få en af mine værste rejseoplevelser – men mere om det senere…

The Batan Islands, eller Batan-øerne om man vil, er en øgruppe i den nordligste top af Filippinerne kun omkring 100 kilometer fra Taiwan. Der er tale om en øgruppe med Batan Island som ‘hovedøen’. Lad det være sagt med det samme vi er nu i en absolut yderkrog af Filippinerne. Der er dog tale om en meget spændende og anderledes smuk del af landet. Vi besøgte de tre væsentligste øer: Batan, Sabtang og Itbayat.

Batan øerne bliver nogle gange kaldt ’The Ireland of Philippines’ – og med god grund. Her oplever man noget helt andet end hvad man normalt forbinder med filippinerne.

Det tager ca 1,5 times flyvning fra Manilla. Vi boede i Basco, som er hovedbyen på Batan. Vi tog en tuk tuk fra lufthavnen til vores Bed & Breakfast (rapitandivasay.com) i Basco. Man tror at det er løgn, men vi sad to personer i en lille tuk-tuk med vores bagage på taget.

Vi ville egentlig have boet på hotellet Fundacion Pacita, men vi kunne ikke få plads, så det blev til en frokost og en gåtur i området – i regnvejr. Det er imidlertid en helt fantastisk beliggenhed og huset er tidligere bopæl for den filippinske kunstner Pacita Abad.

En god måde at komme omkring på øen, er at leje en scooter. Øen er ikke større end at det er muligt at finde rundt. Derudover er der nærmest ingen trafik.

Oplevelser på øen Batan

Som nævnt så kørte vi omkring på øen på en lejet scooter, som vi kunne leje i gåafstand fra vores hotel. Det var betaling på timebasis. Den første dag havde vi relativt dårligt vejr med en del regn, men dagen efter var vi mere heldige, så nogle af stederne besøgte vi begge dage – alting er lidt skønnere i godt vejr.

Steder der kan anbefales.

  • Boulder Beach
  • Spring of youth
  • Restaurant Fundacion Pacita – og en gåtur ned til vandet.
  • Basco Lighthouse
  • Vayang Rolling Hills
  • Marlboro Hills
  • Basco by

Besøg på øen Itbayat

De foregående dage havde færgen til øen Itbayat været aflyst på grund af for høje bølger. Der var nu åbnet op, og vi valgte at tage vores planlagte smuttur til Itbayat. Færge er måske så meget sagt. Det var den relative lille båd med navnet “Veronica”, som udgjorde det for færge mellem Batan og Itbayat. Det blæste noget da vi lagde ud fra havnen i Basco – og der gik ikke mere en 10-15 minutter fra vi var kommet ud af havnen, til at vi skulle erkende, at dette måske var en fejl.

Det endte med at blive en af mine værste rejseoplevelser. Der var kæmpe bølger – som i mange meter høje bølger. Båden blev kastet rundt og stort set alle ud over besætningen var søsyge. Jeg var virkelig søsyg på en måde som jeg aldrig har været det før. Det stod på i 2,5 time ind til vi langt om længe var fremme på Itbayat. (billederne er taget dagen efter, da vi skulle hjem og havet var mere stille)

På Itbayat er man virkelig kommet til et yderpunkt. Det er på ingen måde et turiststed og folk kiggede fordi vi var anderledes og børnene kom rendende hen og ville kigge og give high-five.

Vi havde arrangeret at vi kunne blive kørt lidt rundt på øen, så da vi havde sundet os efter den heftige sejltur med en lille lur og lidt frokost kørte vi ud til et skønt naturområde hvor der bla. var en grotte med hul hvor der var udsigt ud over havet.

Billederne nedenfor viser vores home-stay overnatning, samt fra vores rundtur til grotte, tilhørende landskab og byen på øen.

Heldagstur til på øen Sabtang

Med sejlturen til Itbayat i frisk erindring var vi lidt bekymrede for at sejle til den anden ø Sabtang. Selv om det var noget vind, så var turen helt anderledes stille da havet mellem Sabtang og Batan lå mere i læ af Batan, så sejlturen, som var på godt en 1 time forløb forholdsvis stille og roligt.

Sabtang er ø med smuk natur og en den gammel landsby Chavayan Village med huse bygget i lime-sten. Vi blev kørt rundt på øen i en tuk-tuk. Frokosten spiste vi i en lille restaurant (Pananayan Canteen), som lå lige ud til stranden med den store stenbue. Frokosten bestod af forskellige sea-food retter.

Læs også:

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments