Manilla

Manilla, eller Metro Manilla som er hovedstadsområdet, har mere end 12 mill. Indbyggere. Det er en kæmpe by og meget af den er uden meget charme i forhold til hvad man eller kan finde og opleve i filippinerne. Vi brugte derfor kun kort tid i Manilla. Der er dog et par ting som jeg vil nævne.

Vi boede på det meget flotte hotel Sangri-La i bydelen Makati. Makati er det finansielle centrum med stor koncentration af multinationale selskaber, skyskrabere, high-end shopping og restauranter.

En mulighed vil være at tage forbi Fort Santiago, som ligger i selve Manilla bydelen. Vi var der ikke selv, men det lader til at være et besøg værd.

Vi var til gengæld forbi ’Jose Rizal Shrine’. Jose Rizal var en filippinsk nationalist og den mest fremtrædende fortaler for reformerne på Filippinerne under den spanske kolonitid. Han anses for Filippinernes nationale helt.

Byen Pagsanjan, og vandfaldet Pagsanjan Falls lige i nærheden, ligger ca. 2 timers kørsel fra Manilla. For at komme til vandfaldet og den bagvedliggende grotte skal man først op ad floden som har en ret kraftig strøm og flere forhindringer under vejs. Det er nu ikke det store problem når der sammen med hver kano følger 2 mand til at gøre det hårde arbejde. 🙂 Turen op tager ca. 40 minutter og er både spændende og meget smuk.

Oppe ved selve vandfaldet er der en lille sø og her er der mulighed for at komme over på en tømmerflåde hvorpå man så kan blive trukket igennem vandfaldet og ind i grotten som er på bagsiden af vandfaldet. Det var ret sjovt men også en lille smule angstprovokerende, da man til dels følte at man havde svært ved at trække vejret på grund af alt vandet, som bare væltede ned over dig – så det var lidt følelsen af at drukne. Det var dog en ret fed oplevelse at står i grotten bag vandfaldet.

Efter lidt svømmen rundt i det relative kolde vand sejlede vi ned af floden igen.

En rigtig god tur med masser af sjov, flot natur og vådt tøj kørte vi tilbage mod Manilla. På vejen tilbage var det dog tid til at få lidt aftensmad. Det blev lidt lokale, men ganske velsmagende retter på en restaurant

Klik på billederne for fuld størrelse:

Læs mere:

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Del dine tanker - Giv en kommentarx
()
x