Phang Nga-bugten og James Bond Island

Kalstensklippe ved Phang-Nga

Phang-Nga ligger mellem Krabi og Phuket i toppen at bugten, som også kaldes Phag-Nga bugten. Det tager 1-1,5 time at køre fra såvel Krabi, som fra Phuket. Ud over at landskabet omkring denne del af bugten er meget smukt, så vil jeg mene at højdepunktet er en sejltur ud i bugten. Bugten gemmer på bla en flydende by, kalkstensklipper med grotter samt Koh Ping Gan (James Bond Island). Stedet blev verdensberømt da det blev benyttet i en berømt scene i James Bond filmen “Manden Med Den Gyldne Pistol” fra 1974.

Hvordan kommer man dertil…

Der findes en lang række selskaber, der arrangerer forskellige ture i Phang Nga Bay. Både med udgangspunkt fra Phuket og fra Krabi. Turen vil typisk være en heldagstur og ligger i prislejet kr. 200-300 pr. person.

Tag endelig en af de ture som også inkluderer sejllads med lette plastikkanoer. Det giver dig mulighed for at padle ind i hulerne og ind mellem de små øer.

På sejlturen kommer man forbi en flydende by med marked og restauranter, og som mange af de arrangerede ture benytter til få serveret frokost. Det er ikke fordi byen i sig selv er meget speciel men dens placering på vandet op ad en stor kalkstensklippe gør den ret unik.

Gå ikke glib af en kanotur…

En paddeltur i kanoen var en super god måde at komme tæt på klipperne, hulerne og mangroven rundt om klippeøerne. På en af de store klipper var der ikke bare en hule men rent faktisk en tunnel, som gik gennem hele klippen.

Vi havde ca. en time til at padle rundt. Det gav os godt tid til både at komme lidt omkring og samtidig nyde det uden at de skulle gå alt for hurtigt. Det var en varm dag, så rart at kunne tage det med ro. Det gav os også tid til at padle ind mellem træerne i mangroven mellem nogle af klippe øerne.

James Bond Island…

Turen in­klu­de­rer også et be­søg på Ja­mes Bond Is­land – eller Koh Ping Gan som øen rigtigt hedder. Som nævnt tidligere så blev den benyttet som lo­ca­ti­on i en James Bond film, hvor skur­ken Sca­ra­man­ga og James Bond mød­tes til en duel på stran­den foran den im­po­ne­ren­de klippe. Klippen står ca. 40 meter fra bredden af ​​øen og rejser sig 20 meter op fra vandet.

Wat Suwan Kuha – Budda Cave

Wat Suwan Kuha er en klippehule, der beskytter en enorm liggende, gylden Buddha. Når man alligevel er i området er klippehulen bestemt et besøg værd.

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Del dine tanker - Giv en kommentarx
()
x